onsdag den 21. december 2011

Vampyrer bruger også Cosmea

Jeg er vampyr. Vi er ikke mange tilbage i verden, ja faktisk er vi som art mere truet end den sibiriske tiger! Det skyldes mange ting, bl.a. overbefolkning. Måske skulle man tro, at overbefolkning ville være en fordel for vampyrer, at det betød let adgang til fødevarer, men der er en prekær balance i forhold til, hvor mange mennesker og vampyrer, der kan eksistere sammen på ét sted. Jo flere mennesker der er, desto færre gemmesteder er der for os i dagtimerne. Forstyrres vi i vores søvn og udsættes for dagslys, fordamper vi på et øjeblik, som de fleste nok ved. Det betyder at arten fortrænges, og får stadigt mere begrænsede udfoldelsesmuligheder.

Hvad er så løsningen? Da vi ikke kan slukke for solens lys, og da vi er for få individer til at overmande menneske-arten, må vi ty til eksperimenter med forbedring af vor tolerance over for dagslys. Disse eksperimenter har ofte dødelig udgang, og samtidig er vampyrer uhyre selviske, så meget få har gjort seriøse forsøg på at løse artens problemer. Jeg har imidlertid fundet en lovende løsning: Cosmea hudplejeprodukter! Ved at kombinere en række af Cosmeas produkter i det rigtige blandingsforhold, kan min hud nu tåle moderat dagslys i op til tre timer ad gangen. “Eksperiment Cosmea” er kun begyndelsen!

tirsdag den 6. december 2011

Ikke uden min Cosmea

Sidste år tog mig og min kæreste til Maldiverne på ferie. Det var en slags “second honeymoon”, og det handlede bare om at slappe af, og nyde hinanden. Vi skulle være væk i 14 dage, og glædede os helt vildt! Jeg havde sindssygt travlt på reklamebureauet, hvor jeg arbejder som projektleder, så jeg havde ikke nået at pakke. To timer inden vi skulle køre mod lufthavnen gik jeg i gang med pakningen.

Pludselig stormede Kasper, min mand, ind af døren og råbte, “Skynd dig for satan! Jeg har set forkert på billetten! Vi skal køre om en halv time!”. Ups! Jeg kylede tøj, bøger, make up, hårtørrer osv. ned i kufferten, håbede på at jeg havde husket det væsentligste, og så fór vi ud af vagten.

Vi nåede flyet, og kom godt afsted. Alt gik smurt, flyveturen, taxa til hotellet, frokost ved stranden, lækkert badevand…lige indtil jeg havde været i bad på hotellet, og opdagede at jeg havde glemt alle mine Cosmea hudplejeprodukter. Jeg har MEGET sart hud, og efter mange års forsøg med diverse produkter er det altså kun Cosmeas, jeg kan tåle. Og man kunne ikke købe Cosmea-produkter på Maldiverne! Det blev til mit livs værste ferie…to uger med rød, irritabel og kløende hud. Øv!