fredag den 17. februar 2012

Rejs væk og stop kløen

Jeg har et problem her om vinteren, hvor kulden skærer igennem. Det er at det konstant klør på min ryg og baller. Det er ikke så meget når jeg står op, men når jeg sætter mig i sofaen, så kommer den irriterende kløen.
Det hjælper lidt at smøre mig med cremer, men det er bare ikke godt nok.
Derfor har jeg nu taget konsekvensen, og booker mig nok en rejse på 3 - 4 uger til sydens varmere strøg. Det her er i hvert fald ikke godt nok. Jeg har kigget på lidt forskellige charterselskaber der kan klare så mange uger. Her har jeg kigget på Spies, StarTour, Bravo Tours, Primo Tours og Falk. Jeg ved ikke lige hvem det ender med endnu.

Et eller andet billigt hotel i Mallorca ville ikke være af vejen at skulle opholde sig på i flere uger. Mon ikke jeg skulle overveje at få noget halvpension.

søndag den 5. februar 2012

Gratis ferie

Det var egentlig ikke meningen at vi ville på ferie sidste år, eftersom vi havde købt nyt hus, og havde nok at bruge penge og tid til. Huset var gammelt og der skulle sættes en del i stand, men også haven havde fået lov at ligge hen i mange år. Derfor tænkte vi, at vi sagtens kunne få sommerferien til at gå, uden at skulle bruge tiden på at tage på ferieture også.

En dag i maj ringede telefonen så. Det var min svigermor.
“Vil I med til Alanya i Tyrkiet om en måned? Vi var der sidste år med Bravo Tours, og vi kender et godt familiehotel med rigtig god pool, hvor børnene sagtens kan få en uge til at gå. Vi skal nok tage os af børnene, så I to kan få noget tid for jer selv.”
Det lød jo hyggeligt, men jeg kunne ikke overskue at skulle væk fra den tilgroede have og det faldefærdige hus, og samtidig skulle vende hver en krone, for at få råd.
“Det er virkelig sødt af jer, men vi har ikke rigtig råd i år, og…”
“Fik jeg sagt, at vi betaler det hele? I skal bare møde op i lufthavnen…”
Måske kunne vi alligevel godt tage fri fra hus og have…
“Jatak! Vi er med!”

Læs mere på Bravo Tours blog - http://blog.bravotours.dk/

HOROSKOPER

Min veninde Anja tror på horoskoper. Ikke bare sådan at forstå, at hun tror på noget af det, der står i ugebladenes horoskoper, eller at det da er meget sjovt, at nogle af tingene passer. Nej, hun indretter hele sit liv efter horoskoper, og går jævnligt til sin faste astrolog, og får lagt stjernekort, og alt hvad der ellers hører til. Når hun har skullet søge nyt job, eller finde en kæreste, købe lejlighed, have børn, navngive børn, har hun rådført sig med sin astrolog. Ja, selv når hun skal købe en ny bil, har hun spurgt astrologen til råds!

Jeg ved ikke helt hvordan stjernernes position på himlen kan hjælpe med at bestemme, hvilket køretøj, der er bedst for én, men jeg har heller ikke brugt tid på at sætte mig ind i astrologien. Helt nøgternt set kan jeg heller ikke se, at Anjas liv er meget mere succesrigt, end mit, eller alle mulige andre i vores omgangskreds. Hun har de samme op- og nedture i sine forhold, samme kedelige og stressede perioder på sit job, samme bekymringer på sine børns vegne, og samme mekaniker-regninger. Men til forskel fra os andre, har hun ingen religiøs eller eksistentiel tvivl.

onsdag den 21. december 2011

Vampyrer bruger også Cosmea

Jeg er vampyr. Vi er ikke mange tilbage i verden, ja faktisk er vi som art mere truet end den sibiriske tiger! Det skyldes mange ting, bl.a. overbefolkning. Måske skulle man tro, at overbefolkning ville være en fordel for vampyrer, at det betød let adgang til fødevarer, men der er en prekær balance i forhold til, hvor mange mennesker og vampyrer, der kan eksistere sammen på ét sted. Jo flere mennesker der er, desto færre gemmesteder er der for os i dagtimerne. Forstyrres vi i vores søvn og udsættes for dagslys, fordamper vi på et øjeblik, som de fleste nok ved. Det betyder at arten fortrænges, og får stadigt mere begrænsede udfoldelsesmuligheder.

Hvad er så løsningen? Da vi ikke kan slukke for solens lys, og da vi er for få individer til at overmande menneske-arten, må vi ty til eksperimenter med forbedring af vor tolerance over for dagslys. Disse eksperimenter har ofte dødelig udgang, og samtidig er vampyrer uhyre selviske, så meget få har gjort seriøse forsøg på at løse artens problemer. Jeg har imidlertid fundet en lovende løsning: Cosmea hudplejeprodukter! Ved at kombinere en række af Cosmeas produkter i det rigtige blandingsforhold, kan min hud nu tåle moderat dagslys i op til tre timer ad gangen. “Eksperiment Cosmea” er kun begyndelsen!

tirsdag den 6. december 2011

Ikke uden min Cosmea

Sidste år tog mig og min kæreste til Maldiverne på ferie. Det var en slags “second honeymoon”, og det handlede bare om at slappe af, og nyde hinanden. Vi skulle være væk i 14 dage, og glædede os helt vildt! Jeg havde sindssygt travlt på reklamebureauet, hvor jeg arbejder som projektleder, så jeg havde ikke nået at pakke. To timer inden vi skulle køre mod lufthavnen gik jeg i gang med pakningen.

Pludselig stormede Kasper, min mand, ind af døren og råbte, “Skynd dig for satan! Jeg har set forkert på billetten! Vi skal køre om en halv time!”. Ups! Jeg kylede tøj, bøger, make up, hårtørrer osv. ned i kufferten, håbede på at jeg havde husket det væsentligste, og så fór vi ud af vagten.

Vi nåede flyet, og kom godt afsted. Alt gik smurt, flyveturen, taxa til hotellet, frokost ved stranden, lækkert badevand…lige indtil jeg havde været i bad på hotellet, og opdagede at jeg havde glemt alle mine Cosmea hudplejeprodukter. Jeg har MEGET sart hud, og efter mange års forsøg med diverse produkter er det altså kun Cosmeas, jeg kan tåle. Og man kunne ikke købe Cosmea-produkter på Maldiverne! Det blev til mit livs værste ferie…to uger med rød, irritabel og kløende hud. Øv!

fredag den 4. november 2011

Byggeri der bliver digitalt

Der er meget stor udvikling i byggesektoren disse dage. Det Digitale Byggeri er kommet på dagsordenen og det med god grund, for der er rigtig mange omkostninger at spare i at digitalisere hele processen. Det er hvad man har døbt Det Digitale Byggeri og dækker egentlig meget godt over begrebet.

Nogle undersøgelser har vist, at igennem en digitalisering kan man spare op imod 20% af alle omkostninger. Tænk lige hvad det kan gøre ved huspriser og enorme offentlige byggeprojekter. Det kunne jo sætte en byudvikling i gang uden lige.

mandag den 24. oktober 2011

Trappe tilbehør

Når vi snakker om trapper, så er gelændere nok forbundet med tilbehør. Det behøver dog ikke kun være et gelænder, men kan ligeså vel være måtter ved enden af trappen, eller skridsikre måtter på alle trappetrin. Det største stykke tilbehør er dog et trappegelænder og også der hvor du får den mest unikke trappe. Kan du lave et godt gelænder, så får du også en super lækker trappe.